Danmarks fald på IT-ranglister

At Danmark falder på to meget omtalte IT-ranglister kan vel dårligt komme som en overraskelse, selvom medierne er ved at løbe over af omtale (se f.eks. Computerworld) . Da jeg skrev min blog ”IT som konkurrencebegrænser” i november, var det godt nok Brasilien, jeg nævnte som en konkurrent på vej. I praksis var Singapore først til at overhale Danmark på ”Networked Readiness Index”

Den opmærksomme læser vil bemærke, at jeg ignorerer Sverige, Norge og USA. Disse lande (måske undtaget USA) har samme forudsætninger som Danmark for at ligge i top, men slås med de samme udfordringer jeg nævnte i tidligere indlæg. Der er altså tale om jævnbyrdig kappestrid om marginalerne.

De farlige konkurrenter

De for Danmark farlige konkurrenter ligger stadig længere nede på listen, men Hong Kong og Taiwan kommer hastigt nærmere toppen. Disse lande har ikke den dødvægt af gamle uhensigtsmæssige IT-systemer, som danske myndigheder og virksomheder slæber rundt på.

Danmark bliver overhalet indenom af nye fremadstormende lande. Tag som eksempel Estland. Mens Danmark har bokset i årtier med at få en landsdækkende digital signatur på plads og kun er nået til en lidet udbredt version 2 af slagsen, har Estland fra en senere start allerede implementeret et elektronisk borgerkort, der kan bruges til digital signatur, sundhedsydelser, legitimationskort ved rejser inden for EU, til betalingskort og billet for kollektiv transport i Tallinn samt en række andre ydelser.

Hønen og ægget

Borgerne i landet skal være mere IT-kyndige så bliver det attraktivt med bedre og smartere systemer til selvbetjening. Hvordan får man uddannet borgere, hvis det skal ske med gamle uhensigtsmæssige systemer som redskaber?

Garvede IT brugere med en del år på bagen kan gøre sig et tankeeksperiment – Hvad ville det have gavnet at lære alle børnehavebørn og pensionister at mestre WordPerfects kodesprog for 20 år siden? Vi ville nok have haft flere nyuddannede, der vidste langt mere om tekstbehandlingens grundbegreber og en samling ældre, der blot var blevet meget forvirrede over, at deres nyerhvervede færdigheder var forældede på kun 5 år.

Er det så rigtigt at fokusere en stor energi på at lære skoleelever regneark og tekstbehandling? Næppe! Skolelever (og andre borgere) skal bruge tilgængelige IT-systemer der, hvor de er en hjælp og ellers ikke. Udfordringen er at få etableret disse ”hjælpsomme” IT-systemer.

Fokuser

Fokuser på de systemer, der er til hjælp for deres brugere. Integrer de systemer der i sammenhæng ville kunne hjælpe deres brugere – afskaf resten. Det vil selvfølgelig være en proces, der tager tid. Det positive er, at den betaler for sig selv så snart den er kommet rigtigt i gang.

Digitalisering af information er godt for mange ting, men simple systemer kan ofte løse rigtig mange problemer. Prøv at overveje, hvor mange registreringssystemer der kunne afskaffes, hvis man i stedet scannede håndtegnede skitser. Meget information skal aldrig bruges efter at være registreret. Formen er dermed underordnet. Anden information skal først bruges rigtig mange år efter registreringen. Data formater og behandlingsmetoder kan have udviklet sig kolossalt, så skræddersyede data formater hurtigt kan blive forældede. Hvem kan i dag læse et DSI-tekst dokument? En håndskrevet, indscannet note ville have været lettere tilgængeligt i dag.

Disciplinen har et navn

Den nødvendige disciplin til at løse disse udfordringer hedder systemporteføljestyring. Det er en del af det, der på nydansk går under betegnelsen IT Governance.