Blog

Analyse af forretningsprocessers IT-understøttelse

Alle virksomheder er baseret på forretningsprocesser — også selvom de ikke bruger den betegnelse og ikke har skrevet dem ned noget sted. Andre betegnelser kan være arbejdsgange, rutiner, procedurer, instrukser; det handler altså om at beskrive ”hvordan man gør…”
IT kan bruges til at automatisere eller understøtte disse forretningsprocesser.

Forretningsprocesser ændrer sig med tiden. Det skyldes ofte strategiændringer eller rationaliseringer. Et IT-system, der automatiserer eller understøtter en gammel forretningsproces, kan være meget generende for virksomheden og medarbejderne. Det kan sågar true rentabiliteten og dermed virksomhedens eksistens. Det er derfor vigtigt at sikre sig løbende kontrol med hvor godt virksomhedens IT-systemer — systemporteføljen — understøtter de nuværende og fremtidige forretningsprocesser.

En analyse kan give en nødvendig og god begyndelse for at opnå denne kontrol ved at give overblik over den nuværende situation, med angivelse af styrker og svagheder.

EH 2010-01-21


View Erik Haahr's profile on LinkedIn